40 sparetips: Sådan sparer du penge hver måned
I en tid med inflation og stigende priser på alt lige fra husleje til madvarer, kan det være nødvendigt at sætte sig ned og kigge sit budget igennem, for at finde poster, hvor man kan skære ned, selv for dem med høje indkomster. At man må spare kan lyde negativt for nogle, men faktisk er det noget man bør gøre altid. Der er nemlig ingen grund til at betale mere end nødvendigt eller for noget, man alligevel ikke får brugt. I denne artikel, giver vi dig derfor 40 tips til hvordan du kan spare penge hver måned og enten for at få ro i økonomien eller for at få flere penge til andre ting. Men hvorfor spare penge hvis man har nok og hvordan gør man det bedst? Dette kan du få svaret på i denne artikel. Udover de tips du kan få i denne artikel, kan du også finde andre tips og gode råd, til hvordan du spare penge, du skal blot klik her.
Hvorfor spare penge hvis man har nok?
Forbrug, forbrug, forbrug. Stort set alle reklamer i dag, er fokuseret på at få os til at bruge flere penge, men hvorfor? Hvorfor skal man brænde sine penge af, så snart man får dem? Dette handler selvfølgelig om, at firmaer og virksomheder skal tjene penge, men også om samfundsøkonomien, men hvis man tænker over det, er det så virkelig nødvendigt, at bruge penge bare for at bruge penge? Ved at spare på forskellige ting i sin hverdag, kan man både få en stærkere økonomi, men også få råd til ting, man måske har gået og drømt om længe, som f.eks. en rejse, en bedre bil eller måske noget helt tredje. I stedet for at kalde det at spare, kan vi kalde det at optimere måden man bruger sine penge på. Sådan kan du gøre:
Mad og indkøb
En af de største poster i de fleste husholdninger, er mad- og drikkevarer samt andre produkter vi bruger i hverdagen. Derfor er dette det mest oplagte sted at spare.
- Lav en madplan og en indkøbsliste inden du tager ud og handler ind.
- Køb stort ind og lav store portioner der kan fryses ned.
- Køb butikkernes egne brands frem for de store og dyre brands.
- Foretag dine indkøb i discountbutikker fremfor luksusbutikker.
- Undgå impulskøb ved at handle ind når du allerede har spist.
- Køb sæsonvarer på tilbud og konserver dem til senere brug.
- Undgå takeaway og lav i stedet alle måltider selv.
- Drik vand i stedet for sukkerholdige drikke som f.eks. sodavand.
- Køb på tilbud og frys det ned.
- Brug dine rester til at lave nye retter.
Transport i dagligdagen
De fleste af os har brug for en eller anden form for transport i vores hverdag, men hvis det betyder at vi bruger en masse penge, kan det være en god idé at optimere her.
- Lad bilen stå og brug i stedet cyklen eller gå hvis muligt.
- Køb et rejsekort og brug offentlig transport.
- Organiser samkørsel med familie, venner eller kollegaer.
- Kombiner alle indkøb og ærinder i én tur.
- Er du afhængig af bilen, så vælg de billigste tankstationer for brændstof.
Bolig og forbrug
Udover vores daglige indkøb, så er udgifter forbundet med en anden stor post i vores budget, og her er der faktisk også meget man kan gøre, uden man rigtigt mærker det.
- Overvej at skrue en smule ned for varmen, i de kolde måneder.
- Udskift alle pærer til LED, også udenfor.
- Tag korte brusebade og sluk for vandet når du sæber dig ind.
- Undgå tørretumbleren og brug i stedet et tørrestativ.
- Undersøg om vinduer og døre er ordentlige isoleret.
Abonnementer og tjenester
I vores moderne tider, har de fleste af os flere forskellige abonnementer på streamingtjenester og lignende. Her er det oplagt at overveje, om det virkelig er nødvendigt.
- Gennemgå alle abonnementer og opsig dem du bruger mindst eller slet ikke bruger.
- Del streamingtjenester med familie og venner, forudsat det er tilladt af udbyderen.
- Undersøg om du kan få billigere internet og telefoni.
- Brug biblioteket i stedet for at købe dine bøger.
- Brug internettet til at finde gratis tjenester der kan det samme som de betalte.
Shopping og forbrug
Om man vil eller ej, så lever vi i et materalistisk samfund hvor vi køber en masse ting, fordi vi tror vi har brug for dem. Nogle har vi brug for, men andre er mildest talt unødvendige. Her er også en oplagt mulighed for at spare på sit forbrug.
- Undgå at købe nyt, men køb i stedet på DBA eller Facebook Marketplace.
- Vent og tænk i 24 timer, før du køber noget ikke-essentielt.
- Sammenlign priser online for at finde den billigste mulighed.
- Køb dit tøj udenfor sæson, hvor det typisk vil være meget billigere.
- Reparer dine ting hvis muligt, i stedet for at købe nyt.
Økonomi og opsparing
Vi bruger penge på mange forskellige ting og selv på nogle af de essentielle ting, kan der være penge at spare, ligesom som man kan få nogle af pengene tilbage fra sine køb, ved at sælge de ting man ikke længere bruger.
- Brug kontanter til variable udgifter som f.eks. underholdning.
- Opsæt en automatisk overførsel til opsparingen hver måned.
- Køb den billigste medicin hvis der findes alternativer til din medicin.
- Check om du betaler for meget i forsikring - du kan næsten altid få et bedre tilbud.
- Sælg tøj og ting du ikke bruger længere.
Sociale aktiviteter
Mennesker er skabt til at være sociale, men i vores moderne samfund, betyder det at være social ofte, at det koster penge, men det er slet ikke nødvendigt, hvis man tænker sig om.
- Inviter familie og venner hjem i stedet for at gå ud.
- Skal I ud så udnyt happy hour tilbud eller lignende rabatter.
- Find apps der giver rabatter på biografer, barer og spisesteder.
- Organiser samskudsgilde sammen med venner og familie.
- Udnyt at mange museer tilbyder gratis indgang på bestemte dage.
Sådan sparer du penge hver måned
For at spare penge, er man nødt til at tage et grundigt kig på ens forbrug og købevaner. Kun på denne måde, er det muligt at spare penge. Ved at benytte sig af de 40 ovenstående sparetips, vil man kunne frigøre penge, som man enten kan indsætte på sin opsparing eller på at købe ting, som man har udskudt, fordi det har været for dyrt til ens økonomiske situation. Der findes dog et godt råd mere, vi gerne vil have du gøre brug af i din hverdag.
Spar ikke så meget, at du mister lysten til at eksistere. Ja, det lyder måske lige hårdt nok, men faktum er, at man kan blive så fanget af at spare penge, at det ender med at gå udover ens livskvalitet. Selvom det er godt at spare, skal det ikke være ved at gå kompromis med at have det godt. Der kan selvfølgelig være en økonomi der gør det nødvendigt, men som udgangspunkt bør man ikke spare så meget, at man ikke finder nogen glæde i hverdagen.