Forbrugsgæld: Hvad er det, og hvordan håndterer du det?
Forbrugsgæld er blevet et voksende problem for mange danske familier. Det starter ofte ganske uskyldig - man bruger kreditkortet til en uforudset regning eller tager et mindre forbrugslån til en ny vaskemaskine. Forbruksgjeld opstår oftest gennem netop sådanne beslutninger, og langsomt vokser gælden sig større og større. Pludselig har man flere forskellige lån at holde styr på. Renterne tikker derudad, og overblikket forsvinder. Det bliver sværere at se, hvor meget man egentlig skylder i alt, når gælden er spredt ud over kreditkort, forbrugslån og kassekredit.
Mange oplever, at forbrugsgælden påvirker mere end bare økonomien. Bekymringerne følger med overalt og skaber uro i hverdagen. Søvnen bliver dårligere, og stemningen i familien kan blive anspændt når pengene er knappe. Heldigvis findes der konkrete måder at tackle det på. Med den rigtige tilgang og lidt tålmodighed kan selv en presset økonomi bringes i balance igen. Det handler om at få overblik og træffe gode og nogle gange hårde beslutninger. I denne artikel ser vi nærmere på hvad forbrugsgæld er, hvordan man håndterer det, så man kan komme ud af gælden.
Forbrugsgæld kort forklaret
Forbrugsgæld er i sin enkelthed gæld uden sikkerhed. Det vil sige, at du ikke stiller din bolig, bil eller andre aktiver som pant for lånet. Banken har kun dit løfte om at betale tilbage. Den mest kendte form er forbrugslån. Her låner du et fast beløb - typisk mellem 10.000 og 400.000 kroner - som du får udbetalt på én gang. Pengene skal så betales tilbage over 1-12 år med faste månedlige ydelser samt en ofte heftig rente oveni.
Fordi banken ikke har sikkerhed i lånet, er renten højere end på eksempelvis boliglån. Mange danskere har også en kassekredit tilknyttet deres bankkonto. Det betyder, at du må gå i minus op til et aftalt beløb, ofte mellem 10.000-100.000 kroner. Fordelen er fleksibiliteten - du betaler kun renter af det, du faktisk bruger. Når der kommer penge ind på kontoen igen, nedbringes gælden automatisk.
Kreditkort fungerer på samme måde, med en kreditramme, du kan trække på når du handler. De fleste kort har rentefri kredit i en vis periode, men betaler du ikke hele beløbet tilbage til tiden, begynder der at løbe renter på. Sidst men ikke mindst, er der kviklån - de små, hurtige lån på typisk under 10.000 kroner. De skal betales tilbage inden for 15-45 dage og har høje renter, men til gengæld får du pengene hurtigt.
Hvordan håndterer man sin forbrugsgæld
Forbrugsgæld kan føles som at stå midt i et kaos, hvor man har mistet overblikket. Følelsen af at have flere forskellige betalinger spredt rundt omkring, uden rigtig at vide hvor meget man skylder i alt, er velkendt. Det første du skal gøre er at samle alle oplysninger ét sted. Kreditkort, forbrugslån, kassekredit - skriv det hele ned med det skyldige beløb, renter og månedlige afdrag. Det kan være skræmmende at se det samlede beløb skrevet ned, men uden at have det fulde overblik, kan du ikke lave en ordentlig plan.
Når du har overblikket, skal du være brutal ærlig omkring dit budget. Hvor mange penge har du faktisk til rådighed, når alle nødvendige udgifter er dækket? Folk opdager ofte at de kan finde flere penge end forventet hvis de skærer ned på det, der egentlig bare er fedt at have frem for nødvendigt at have. Med et realistisk beløb at arbejde med bliver det lettere at prioritere. Du skal altid sørge for at betale minimumsbeløbet på alle lån for at undgå gebyrer, men ekstra penge kan sættes strategisk ind - enten på det dyreste lån eller det mindste lån.
Er gælden større end du kan overskue?
For nogle mennesker, står de i en situation, hvor gælden simpelthen er blevet for stor. Måske er man blevet arbejdsløs, gået igennem en skilsmisse eller bare brugt for mange penge over for lang tid. Uanset årsagen står de nu med en gæld der er umulig at betale ned med deres nuværende budget. Her tænker folk ofte at de bare må leve med det og håbe på det bedste. Men der findes faktisk andre muligheder. Kreditorerne - altså dem man skylder penge - vil hellere have nogle af pengene end slet ingenting. En person der ikke betaler noget overhovedet, er værre for deres forretning end en person der betaler en smule.
Derfor kan det være en god idé at ringe til dine kreditorer og forklare den situation du står i. En del vil faktisk gå med til at ændre på vilkårene. Det kan være en midlertidig pause, hvis du f.eks. er blevet arbejdsløs. Eller måske vil de acceptere lavere månedlige ydelser over en længere periode. Nogle banker vil nøjes med at du kun betaler renter i en periode, så du får lidt luft til at få styr på økonomien. Andre vil gerne forlænge låneperioden så de månedlige afdrag bliver mindre. Forbered dig ordentligt inden du ringer. Hav dit budget klar og kom med et konkret forslag til hvad du kan betale. Vær ærlig omkring din situation - kreditorerne kan ofte se gennem forsøg på at sløre sandheden. Og husk at få enhver aftale på skrift bagefter.
Er ens kreditorer umulige at tale med, så har man muligheden for at søge gældssanering, hvilket giver mulighed for at få nedsat eller helt slettet sin gæld. Dette er kun muligt, hvis man har en gæld, der vurderes til at være urealistisk at man kan betale den tilbage indenfor 10 år eller måske aldrig. For at søge om gældssanering, kan man enten gå til domstol.dk og hente et ansøgningsskema eller kontakte et firma, der tilbyder at gør det mod betaling. Det er dog langt fra alle der kan få gældssanering, hvilket man er nødt til at indstille sig på.
Har du overvejet refinansiering af din gæld?
En mulighed man også har, er at refinansiere sin gæld. Det vil sige at man samler al sin gæld i ét nyt lån. På den måde slipper man for at have spredt sin gæld ud over flere forskellige kreditorer. Lad os sige at du skylder penge tre forskellige steder - måske et forbrugslån i banken, en kassekredit der er brugt, og så lige et overtrukket kreditkort. Alle de betalinger skal der holdes styr på, og renterne er forskellige alle vegne. Med refinansiering kan du tage ét stort lån til en lavere rente og få betalt alle de andre af. Så har du kun én månedlig betaling at forholde dig til. Og hvis det nye lån har en bedre rente end gennemsnittet af dine gamle lån, så sparer du faktisk penge hver måned.
Det fungerer bedst hvis din økonomi er blevet mere stabil siden du tog de første lån. Måske har du fået lønforhøjelse eller fast ansættelse. Banker vurderer dig på din nuværende situation, ikke på hvordan tingene så ud for nogle år siden. Men pas på gebyrerne. Mange lån har indfrielsesgebyrer hvis du betaler dem tilbage før tid. Og nogle gange bliver den samlede løbetid længere, så selvom du betaler mindre om måneden, ender du med at betale mere i renter over tid. Det vigtigste er at regne det grundigt igennem før du beslutter dig. Se på hvad dine nuværende lån koster i alt, og sammenlign med hvad det nye lån vil koste inklusiv alle gebyrer, så du kan vurdere om det faktisk giver mening at refinansiere.