Hvad er ramadan?
Ramadan er en vigtig måned i den islamiske kalender, hvor muslimer verden over faster som en del af deres åndelige praksis. Forstå hvorfor og hvordan muslimsk samfund deltager i ramadan og dens betydning for dem.
Hvad er Ramadan?
Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender og en hellig måned for muslimer over hele verden. Det er en tid præget af faste, bøn og refleksion. Faste fra solopgang til solnedgang, kaldet "sawm" på arabisk, er en af de fem søjler inden for islam.
Muslimer undlader at spise, drikke, ryge og deltage i seksuelle aktiviteter under dagslystimerne i denne måned.
Der er dog undtagelser for dem, der er fysisk svage, gravide, ammende, menstruerende kvinder og børn, som ikke påbydes at faste. Gavmildhed og velgørenhed spiller også en vigtig rolle under Ramadan.
Mange muslimer bruger dette som en mulighed for at give mere til de mindre heldige, samtidig med at de arbejder på at nærme sig deres tro og styrke deres åndelige forbindelse.
Hvorfor faster man under Ramadan?
Under Ramadan faster muslimer for at vise deres åndelige refleksion og hengivenhed over for Allah. Det er en tid, hvor mange muslimer læser Koranen og besøger moskéer for yderligere at styrke deres religiøse bånd.
Faste er en væsentlig del af Ramadan og er en af de fem søjler i islam, hvilket gør det til en central del af den muslimske praksis. Formålet med at faste under denne periode er at udvikle selvkontrol og nære empati for de mindre heldige, da faste giver en følelse af forbindelse med dem, der oplever sult og nød.
Dette fører til både personlig og åndelig udvikling samt en fornyet taknemmelighed for de daglige velsignelser i livet.
Hvordan bryder man fasten?
Når solen går ned, og tiden kommer til at bryde fasten, nyder muslimer verden over et måltid kaldet Iftar. For at følge profeten Muhammeds eksempel brydes fasten ofte ved at spise en frisk, sød daddel og drikke vand.
Herefter indtages et større måltid med familie og venner. Disse sammenkomster er en vigtig del af Ramadan-traditionen, hvor familier og venner samles for at dele måltider og tilbringe tid sammen i nærvær og styrke fællesskabet.
Hvad er Laylat al-Qadr?
Laylat al-Qadr, også kendt som skæbnens nat, er en af de mest hellige nætter i den islamiske kalender. Det menes, at det var på denne aften, at Koranen blev åbenbaret for profeten Muhammed. Laylat al-Qadr falder inden for de sidste 10 dage af Ramadan og finder sted i en af de ulige nætter, hvilket betyder, at muslimerne må søge efter den præcise aften.
Det siges, at bønner og gode gerninger udført på denne særlige aften er mere belønnende end de, der udføres i løbet af 1.000 måneder uden Laylat al-Qadr. Derfor er det en særlig tid for muslimer at bede, reflektere og udføre godgørende handlinger.
Hvordan markeres afslutningen på Ramadan?
Afslutningen på Ramadan markeres med en stor fest kaldet Eid al-Fitr. Denne højtid falder på den første dag i den 10. måned i den islamiske kalender, Shawwal. På denne dag samles muslimer for at bede og fejre afslutningen af fasten sammen.
Udover at bede og fejre sammen, udveksler folk gaver under Eid al-Fitr. Det er ligeledes traditionelt at give penge til velgørende formål, hvilket også er en vigtig del af fejringen og markerer afslutningen på Ramadan.
Hvordan påvirker Ramadan det daglige liv?
Under Ramadan kan det daglige liv blive påvirket på forskellige måder for både muslimer og deres omgivelser. For at imødekomme faste og bønner, kan arbejds- og skoletider blive justeret i løbet af denne periode.
Som en del af fastens rutine vågner mange muslimer op tidligt for at spise deres morgenmåltid (Suhur) før solopgang.
I muslimske lande skal turister og ikke-muslimer ofte respektere fastereglerne i det offentlige rum, selvom de ikke selv faster. Dette kan påvirke deres oplevelse og kræve en vis tilpasning af deres daglige rutine.
Desuden vil restauranter og caféer i nogle områder ændre deres åbningstider for at tilpasse sig Ramadan, hvilket igen kan kræve tilpasning i den måde, folk planlægger deres måltider og fritid på.
Hvordan beregnes begyndelsen af Ramadan?
Begyndelsen af Ramadan beregnes ud fra den islamiske kalender, hvor den nye måne i den niende måned markerer starten på denne hellige periode. Da den islamiske kalender er en månekalender, flyttes Ramadan tidligere hvert år ifølge den gregorianske kalender.
Denne fluctuation betyder, at Ramadan kan falde i forskellige årstider og klimaer over tid.
Det er værd at bemærke, at placering og vejrforhold kan medføre variationer i tidspunktet for bedømmelse af den nye måne. Dette kan føre til, at forskellige lande og muslimske samfund starter Ramadan på lidt forskellige tidspunkter.
Men uanset lokale forhold vil starten på Ramadan altid være centreret omkring observationen af den nye måne i den niende måned i den islamiske kalender.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor faster muslimer under ramadan?
Muslimer faster under ramadan for at vise hengivenhed og lydighed over for Allah, og for at praktisere tålmodighed, ydmyghed, og selvkontrol. Fasten danner også en følelse af samhørighed blandt de troende og minder dem om de mindre privilegerede, som ikke altid har adgang til mad og vand.
Hvornår begynder og slutter ramadan?
Ramadan begynder ved den første synlige aftagende halvmåne efter nymånen og varer i 29 eller 30 dage, afhængigt af månens cyklus. Den præcise start- og slutdato varierer hvert år i forhold til den islamiske (hijri) kalender og lokale observationer af månen.
Hvordan bryder muslimer fasten?
Fasten brydes hver aften ved solnedgang med et måltid kaldet iftar. Det er en tradition at bryde fasten med nogle dadler og et glas vand, efterfulgt af bønner og måltider, der indeholder lette retter, frugter og grøntsager, samt kød- og kornbaserede retter. I morgentimerne før solopgang indtages et måltid kaldet suhoor, som skal give energi i løbet af fasteperioden næste dag.
Hvordan påvirker ramadan det daglige liv i det muslimske samfund?
Ramadan har stor indflydelse på det daglige liv i det muslimske samfund. Arbejdstider og skoletider kan blive justeret for at rumme bønner og fasteperioder, hvilket betyder, at nogle virksomheder og skoler kan have reducerede åbningstider. Der er generelt en øget spirituel atmosfære under ramadan med øget bøn, læsning af Koranen og velgørende handlinger. Familier og venner samles ofte til fællesmåltider ved iftar-tid.